Lysets hjemmeside ![]() ![]() |
Sommerfest
lørdag d. 19. august på Steins Plads
Program:
Kl. 17.30: Lege og konkurrencer for børnene. De voksne stiller borde op og dækker bord. Den store grill tændes.
Ca. kl. 18: Spisning.
Ca. kl. 19: Kåring af vinderen af kagekonkurrencen.
Lysets sommerfest er en "gør-det-selv"-fest: Hver familie skal selv medbringe alt, hvad man behøver af borde, stole, tallerkener, bestik samt mad og drikke.
Festudvalget sørger for opstilling af en stor fællesgrill, dekoration af bordene samt lidt underholdning for børnene.
NB: Vi mangler frivillige til at stille det store partytelt op på pladsen og være med til at arrangere lege. - Ring til Kirsten, Fengersvej 7, tlf. 36 16 43 93, hvis du er frisk til at give en hånd!
OG: Hvis du kan spille på et instrument eller har forslag til lidt underholdning for de voksne enten under eller efter middagen, så giv lyd fra dig!
Kagekonkurrencen
Traditionen tro er der kagekonkurrence. Der er præmier både for den kunstneriske udførelse og for smagen - og selv de kager, der ikke vinder, plejer at falde i publikums smag og forsvinde som dug for solen.
Hvis vejret bliver dårligt på festdagen, så ring til Kirsten, Fengersvej 7, 36 16 43 93 og hør, om vi aflyser festen.
Fotos fra sidste års sommerfest - og fra fastelavn...
Du finder fotos fra sidste års sommerfest blandt Lysets web-sider: http://www.lyset-i-valby.dk/Fester/Sommerfest2005/Sommerfest2005.htm
Og så er der - med nogen forsinkelse - nu blevet lagt fotos fra fastelavnsfesten i februar ud på web-siderne!