Sommerfest

lørdag d. 21. august på Steins Plads

Program:

Kl. 17.30: Lege og konkurrencer for børnene. De voksne stiller borde op og dækker bord. Den store grill tændes.

Ca. kl. 18: Spisning.

Ca. kl. 19: Kåring af vinderen af kagekonkurrencen.

Lysets sommerfest er en "gør-det-selv"-fest: Hver familie skal selv medbringe alt, hvad man behøver af borde, stole, tallerkener, bestik samt mad og drikke.

Festudvalget sørger for opstilling af en stor fællesgrill, dekoration af bordene samt lidt underholdning for børnene.

NB: Vi mangler frivillige til at stille det store partytelt op på pladsen og være med til at arrangere lege. - Send en mail til Helge (helge.olesen@email.dk) eller snak med Morten (Eschrichtsvej 20), hvis du er frisk til at give en hånd!

Kagekonkurrencen

Traditionen tro er der kagekonkurrence. Der er præmier både for den kunstneriske udførelse og for smagen - og selv de kager, der ikke vinder, plejer at falde i publikums smag og forsvinde som dug for solen.

Hvis vejret bliver dårligt på festdagen, så ring til Helge, Fengersvej 19, 36 30 31 01 og hør, om vi aflyser festen.



Fra en tidligere sommerfest. Foto: Lysavisen

Pas på indbrudstyve

Natten til lørdag d. 3. juli var der indbrud i stueetagen på Carl Langes Vej 9, hvor tyvene brækkede vinduet på bagsiden af huset op og tog penge, pas, kamera mv.

Tidligere har vi også oplevet tyverier, hvor tyvene i dagtimerne benyttede en ulåst dør til at gå ind og hugge en pung, mens beboerne var i haven.

Så pas på med ulåste døre - og hold iøvrigt øjnene åbne og læg mærke til, om der sker mistænkelige ting hos dine naboer!