Text Box:           En rundtur i ”Lyset” på godt og ondt

Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i ”Lyset”.

Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang med at renovere de gamle huse i foreningen. De mange renoveringer har i den grad løftet kvarteret, endda så meget at journalisten Peter Olesen har medbragt vores forening i sin nyeste bog ”Mine 25 yndlingssteder i København” hvad mere kan man næsten forlange. –Og jo, det er da også en sand fornøjelse at gå rundt i ”Lyset” og nyde de smukke nyrenoverede huse.

Men! Desværre er der en del nye ejere, som ikke helt har bemærket at vores forening er underlagt en lokalplan ( nr. 270)  fra Københavns Kommune.

Formålet med lokalplanen er at sikre bevaring af den eksisterende byggeforeningsbebyggelse, der rummer særlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

Det er herunder hensigten, at bestemmelserne vedrørende bebyggelsens ydre fremtræden skal sikre en bevaring af såvel bebyggelsens arkitektoniske helhedsvirkning som bygningsdetaljer på det enkelte byggeforeningshus.

Formålet er desuden at afløse de hidtil gældende servitutter vedrørende anvendelse og bebyggelse med mere tidssvarende bestemmelser. ( afskrift fra lokalplanen udskrevet af Københavns Kommune)

 

De følgende billeder  er blot ment som en registrering af tingenes tilstand her i ”Lyset” -  så man kan bruge billederne som inspiration hvis man selv står og skal i gang med en renovering—dog vil vi fra forskønnelsesudvalget påpege at det er vigtigt, man overholder kommunens lokalplan der især omhandler:

Vinduer, døre, tage, trapper til hoveddøren, tilbygninger, udhæng samt stakit ud mod sti og vej. 

 

Gult er mange ting og det er sjovt at se, hvor forskellige husene tager sig ud afhængig af hvilken nuance man vælger. Hvilket man også kan sige om vinduerne.

Blad gennem siderne:     <<  |  < Forrige  | Næste >  |  >>