Hjemfaldspligten i Lyset

Kort forklaring om hjemfaldspligten i Lyset

Da husene i Lyset blev bygget i 1913-14 blev der for samtlige huse i Lyset tinglyst en klausul om hjemfaldspligt. Den indebar, at Københavns Kommune fik ret til at købe husene tilbage i 1990, for hvad de var værd i 1913, men med erstatning for bygningerne – altså reelt en tilbagekøbsret til grunden.

I årene omkring 1990 blev der lavet en løsning for Lysets grundejere, så de mod betaling kunne udskyde hjemfaldspligten til år 2060, eller alternativt købe sig helt fri af hjemfaldspligten. Nogle husejere har valgt den ene løsning, andre den anden. Ved udgangen af 2017 var der ca. 35 ejendomme ud af 107, som ikke havde købt sig fri (grønne på kortet).

Mellem 1996 og 1. april 2017 har der været en ordning baseret på ejendomsvurderingen, så det var ganske forudsigeligt, hvad man skulle betale for frikøb, og huse er ofte blevet frikøbt i forbindelse med salg.

Københavns kommune har imidlertid ved udgangen af marts 2017 uden varsel suspenderet den hidtidige ordning og vedtaget helt nye regler. De indebærer, at man skal betale væsentligt mere end tidligere for frikøb. .

I et konkret eksempel fra juli 2017 koster frikøb nu 730.000 kr - hvor frikøbsprisen før 1. april 2017 var 330.000 kr!

Forskellen mellem de hidtidige og de ny regler er dels, at kommunen fra nu af vil basere sig på en ejendomsmæglers vurdering af salgsprisen i stedet for den offentlige vurdering, dels at den rentesats, der regnes med i tiden mellem nu og 2060, er ændret væsentligt.

Det hører med til historien, at de ny regler af kommunen betegnes som en “ny, midlertidig frikøbsordning”.

Ordet “midlertidig” benyttes, fordi der er (eller har været) en forventning om at systemet med offentlige ejendomsvurderinger igen kommer til at virke i 2019, og at man så igen kan gå bort fra mæglervurderingerne.

I Lyset findes tre eksempler på huse, hvor der foreligger detaljerede oplysninger om tilbud fra kommunen om frikøb efter den ny praksis.
Før 1. april 2017 kostede frikøb for hvert af husene ca. 300.000 kr. Frikøbsprisen varierede dengang ikke særlig meget fra hus til hus.
Nu efter 1. april 2017 er der store variationer: Frikøbsprisen for de tre huse ligger mellem 515.000 og 730.000 kr, så der er tale om forhøjelser på mellem ca. 200.000 og ca. 400.000 kr.

Kortet ude til højre er hentet fra Facebook-gruppen "Hjemfald København". Det viser de huse i Lyset, der havde hjemfaldspligt i 2017 (grønne). Du kan selv tjekke hvad der aktuelt er af klausuler på dit hus via dette link: https://www.tinglysning.dk/m/#/soeg Se om der under servitutter ligger et dokument "Dok om tilbagekøbsret i år 2060 el senere mv".

Foreningen “Hjemfaldspligt København”.

Nogle ejere af huse og lejligheder i Københavns kommune er meget hårdt ramt af de ny regler, så der blev i foråret 2017 dannet en forening ” Hjemfaldspligt København”.

Foreningen har siden arbejdet ihærdigt for at få kommunens ny praksis omstødt.

Status er (pr. februar 2019) at over 100 medlemmer af af "Hjemfaldspligt København" står bag et søgsmål mod Københavns Kommune, der blev anlagt i november 2018. Disse medlemmers retshjælpsforsikring er blevet aktiveret, men der er en selvrisiko, og forsikringsselskaberne har også sat en overgrænse på hvor meget, de vil dække. Derfor har hver deltager i søgsmålet måttet indbetale 8.500 kr som depositum til dækning af sagsomkostninger. Det er ganske mange penge, men stadig et beskedent beløb i forhold til hvad der er på spil.

Man kan stadig blive medlem af foreningen og støtte op om arbejdet (600 kr pr. halvår, se link nederst på siden), men det er ikke mere muligt at deltage i søgsmålet. Hvis hele sagen skulle ende med et forlig står man sig bedst ved at være medlem af foreningen.

Det juridiske grundlag for søgsmålet er baseret på et notat, som foreningen har fået udarbejdet af den advokat, der fører sagen. Det er et 35-siders juridisk notat, som redegør for, hvorfor kommunens vedtagelse af den nye praksis ("den midlertidige frikøbsordning") kan anfægtes som ugyldig.

Den pludselige ændring af praksis er i strid med flere regler og principper. Det gælder "Lighedsgrundsætningen", der er krænket, fordi de borgere der nu køber sig fri er markant ringere stillet end borgere, der tidligere har købt sig fri.

Det gælder også "berettigede forventninger": Kommunen besluttede i 1996 at frikøb skal forgå efter "faste og ensartede retningslinjer". Det betyder, at borgerne skulle kunne have tillid til, at principperne i ordningen er forudsigelige. De ændringer, der er sket pr. 1. april er i strid med den opståede retlige sædvane.

Der er flere argumenter (om proportionalitet, om forvaltningsloven, om finansiel magtfordrejning).

Hensigten med søgemålet er at få afgjort, om kommunens indførelse af "den midlertidige frikøbsordning" er ugyldig.

Her kan du hente en 2-siders sammenfatning af notatet (pdf).

22. november 2018: Da søgsmålet blev indledt udsendte foreningen Hjemfaldspligt København denne pressemeddelelse (pdf).

Links

Herunder er nogle relevante links om hjemfaldspligt


Seneste opdatering: 23. februar 2019
Vedligeholdes af Helge Rørdam Olesen